Spring til indholdet
Find et servicefirma

Slå op i servicehåndbogen

    Dine oplysninger

    Privatlivspolitik

    Hvad vi indsamler, hvorfor, hvem der får det, og hvordan du får det slettet.

    Senest opdateret 1. oktober 2026.

    Dataansvarlig

    Optimized ApS
    Amager Strandvej 60
    2300 København S
    E-mail: [email protected]

    Har du spørgsmål til, hvordan dine oplysninger behandles, så skriv til e-mailen herover.

    Når du beder om tilbud

    Formularen »Find et servicefirma« indsamler: navn, e-mail, telefonnummer, adressen hvor opgaven skal laves, postnummer, hvilken opgave det drejer sig om, boligtype og størrelse (hvis du skriver det), tidshorisont og din beskrivelse af opgaven.

    Formål: at sende din henvendelse videre til en eller flere samarbejdende fagpersoner og servicefirmaer, som kontakter dig med et tilbud.

    Grundlag: dit samtykke, som du giver med afkrydsningen i formularen (databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra a). Firmaerne, der modtager henvendelsen, bliver selv dataansvarlige for de oplysninger, de får, når de kontakter dig.

    Når du stiller et spørgsmål

    Vælger du »Jeg har et spørgsmål« i formularen, indsamler vi navn, e-mail, telefonnummer (hvis du skriver det) og dit spørgsmål. Oplysningerne bruges kun til at besvare dig og bliver ikke sendt videre til firmaer. Grundlaget er vores berettigede interesse i at kunne svare på henvendelser (artikel 6, stk. 1, litra f).

    Hvem behandler oplysningerne for os

    Formularerne sendes via en formulartjeneste, der leverer henvendelsen som e-mail. Tjenesten er databehandler og må kun bruge oplysningerne efter vores instruks. Sitets filer ligger hos en hostingudbyder, der kan se tekniske oplysninger som IP-adresse i sine logfiler.

    Statistik og annoncering via Google

    Siger du ja i cookiebanneret, bruger vi Google Analytics til statistik over, hvordan sitet bruges, og Google Ads til at måle, om annoncer fører til besøg og henvendelser. Det sker via Google Tag Manager og kun med dit samtykke. Siger du nej, sættes der ingen statistik- eller marketingcookies. Google kan behandle oplysningerne uden for EU efter EU-kommissionens rammeaftale med USA (EU-U.S. Data Privacy Framework). Læs mere i cookiepolitikken.

    Hvor længe gemmer vi oplysningerne

    Henvendelser fra formularerne gemmes i 12 måneder og slettes derefter. Trækker du dit samtykke tilbage, sletter vi dine oplysninger, medmindre vi skal gemme dem efter anden lovgivning.

    Dine rettigheder

    • Du har ret til indsigt i de oplysninger, vi har om dig.
    • Du har ret til at få forkerte oplysninger rettet.
    • Du har ret til at få dine oplysninger slettet.
    • Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Det påvirker ikke, at behandlingen før tilbagetrækningen var lovlig. Skriv til e-mailen øverst.
    • Du kan gøre indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af vores berettigede interesse.

    Er du utilfreds med, hvordan dine oplysninger behandles, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.